Rejser
Meganisi - græsk charme og idyl
Øen Meganisi ligger idyllisk mellem det græske fastland og øen Lefkas og er med sine 22,36 km2 det perfekte ta’-selv-bord af autentiske græske oplevelser.
Det kuperede terræn prydes af charmerende olivenlunde og grønne oaser. Uanset hvor på øen man opholder sig, har man en pragtfuld panoramaudsigt over det ioniske hav, hvor de smukke bjergtinder på det græske fastland og på Lefkas danner en idyllisk kulisse i baggrunden.
Se TV MIDTVEST spændende udsendelse fra Meganisi.
Meganisi byder på naturoplevelser ud over det sædvanlige. De mange eksotiske bugte med fredelige strande tiltrækker lystsejlere fra hele verden. Med båd kan man besøge den berømte havgrotte Papanikolis, der under 2. verdenskrig fungerede som skjulested for en italiensk ubåd af samme navn.