Foredrag
Berlin før og efter murens fald
Som medlem af Støtteforeningen for TV MIDTVEST kan du komme til rejseforedrag med Kai Hartmeyer, der tager dig gennem en spændende historieberetning fra TV-serien "Berlin indefra".
I år er det 35 år siden, at Berlinmuren faldt. Men hvad gik forud og hvordan blev Berlin efterfølgende. En spændende historieberetning, som du kan opleve i TV serien ”Berlin Indefra,” filmet og fortalt af Kai Hartmeyer og dansk rejsebranches Grand old man, Bent Erik Møller fra Skjern. Oplev Cecilienhoff hvor fredsforhandlingerne efter 2. Verdenskrig fandt sted. Checkpoint Charlie, døren mellem Øst og Vestberlin. Stasis hovedkvarter, hvorfra alle i det tidligere DDR blev overvåget og resterne af Berlinmuren. Det er blot nogle af de mange højdepunkterne fra TV serien, som vi viser på det store lærred i TV stationens flotte biografsal.
Efter en pause, hvor der serveres kaffe og kage viser Kai Hartmeyer rundt på TV stationen og krydrer rundvisningen med små anekdoter fra den gang TV MIDTVEST startede i 1989 – samme år som Berlinmuren faldt - og til i dag.
Det koster kr. 100,- for hele herligheden.