Foredrag
Mit liv med Familie på Farten
Som medlem af Støtteforeningen for TV MIDTVEST kan du komme til rejseforedrag med Kai Hartmeyer, der fortæller og viser klip fra sine optagelser med Familien på Farten i bl.a. Island, Canada og Alaska.
I 1993 ringede en dame fra Give til TV MIDTVEST og spurgte, om vi ikke ville have flere seere. Det kunne hun skaffe os, når hun sammen med sin mand og tre drenge tog på en jordomrejse i deres lille autocamper. Dermed var vores samarbejde med Familie på Farten indledt. Og vores seertal steg markant, allerede de første søndage, når vi sendte små film med Familien på Farten i Sibirien. Siden er det blevet til mange store oplevelser. Senest med rejser til bl.a. Canada, Alaska og Island, som vi bringer højdepunkter fra på det store lærred i vores biografsal.
Efter en pause, hvor der serveres kaffe og kage, viser Kai Hartmeyer rundt på TV stationen og krydrer rundvisningen med små anekdoter fra den gang TV MIDTVEST startede i 1989 og til i dag.
Det koster kr. 100,- for hele herligheden.