Stærke rødder og unikke oplevelser!
Gør som 10.000 andre - støt din regionale tv-station og meld dig ind i Støtteforeningen PLUS.
Som medlem af Støtteforeningen giver du støtte til udvikling og anderledes tiltag på TV MIDTVEST. Samtidig får du adgang til et hav af spændende oplevelser og konkurrencer og en lang række fordele i din region.
Støtteforeningen blev dannet i 1986, og har i alle årene været stærkt repræsenteret i mediehusets folkelige bagland med 24 af 72 pladser i repræsentantskabet. Dertil kan man som medlem af repræsentantskabet også stille op til valg til bestyrelsen for TV MIDTVEST.
Repræsentanterne deltager to gange om året til repræsentantskabsmøder med mediepolitiske temaer. Her er det ikke alene TV MIDTVEST, der er til debat, men også seernes ønsker til den overordnede mediepolitik i Danmark.
Meld dig ind i TV MIDTVEST PLUS - og støt din regionale TV station
Et medlemskab af Støtteforeningen for TV MIDTVEST koster blot 125 kroner om året. De penge går til udvikling, nye programserier eller helt nye tiltag.
Blandt nye tiltag hvor Støtteforeningen har bidraget økonomisk, kan nævnes ERHVERVSPRAKTIK, som vi med stor succes kunne afholde her i foråret 2023. Vi afholder endnu et forløb i efteråret 2023, hvor vi ser frem til igen at få huset fyldt med en masse unge og nysgerrige elever. Du kan læse meget mere omkring forløbet HER
Flere programserier har fået støtte fra foreningen blandt andet:
- Vikingernes virkelige verden
- Naturen naturel og mange flere
Derudover så blev opførelsen af MEDIETANKEN ligeledes til med midler fra Støtteforeningen. Støtteforeningen er vigtig for TV MIDTVEST, og den fremtidige udvikling og du kan være med til at bidrage ved at blive medlem - måske allerede i dag!